Platformhuset og syv.ai: to slags danske AI-huse

Egne danske sprogmodeller over for systemer bygget til den enkelte arbejdsgang. Hvad de to huse hver især oplyser, og hvem hver af dem passer til.

ca. 4 min. læsningSkrevet af Mads · Platformhuset

Når en dansk virksomhed leder efter hjælp til AI, ender listen ofte med navne, der ligner hinanden udefra. De laver sjældent det samme. Forskellen ligger ikke i markedsføringen, men i hvad huset selv bygger og driver, og hvad det køber ind hos andre.

Herunder står syv.ai og Platformhuset ved siden af hinanden. Alt om syv.ai stammer fra husets egne offentlige sider, og der er link og dato på hver påstand, så I kan tjekke den selv. Vurderingerne af, hvem der passer til hvad, er vores, og de er skrevet, så I kan være uenige i dem.

Hvad syv.ai selv oplyser

syv.ai beskriver sig som et AI-konsulenthus i København og oplyser på forsiden, at huset er 100 procent dansk-ejet og tæller ti specialister (syv.ai, læst 1. september 2026). Arbejdet er delt i tre spor: strategi og rådgivning, udvikling af løsninger bygget til den enkelte kunde, og en workshop-række i at kode med AI-agenter.

Det, der skiller huset fra de fleste andre danske AI-leverandører, er, at det bygger og driver sine egne sprogmodeller frem for at lægge et lag oven på andres. Produktsiden nævner fem: DanskGPT (sprogmodel), Hviske (tale til tekst), Plapre (tekst til tale), SikkerAI (et ChatGPT-lignende system hostet i EU) og Ailex (kontraktanalyse). Om Plapre skriver syv.ai ”Open source dansk tekst-til-tale” og anfører licensen CC-BY og deployment ”Lokal / API”, mens DanskGPT ifølge samme side er i brug hos over 170.000 ansatte i danske organisationer (produktoversigten, læst 1. september 2026).

Forsiden nævner desuden en platform, AgentBase, hvor agenter bygges på et visuelt canvas med færdige byggeklodser til blandt andet e-conomic, Billy og WorkZone. Vi har ikke prøvet platformen og gengiver derfor kun, hvad huset selv skriver om den.

Hvem der har bygget modellen, og hvor den kører, er to af de spørgsmål, der afgør valget.

Hvad Platformhuset gør

Platformhuset bygger ikke egne sprogmodeller. Vi bygger systemer oven på de modeller, der findes i forvejen, og kobler dem sammen med det, virksomheden allerede bruger: CRM, kalender, mail, økonomi og telefoni. Opgaven går fra idé til daglig drift, og kunden ejer kode, design og data.

Vores referencer er platforme, vi selv har bygget og selv driver: en AI-receptionist, et videoværktøj til ejendomsmæglere og et system til private udlejere. Vi skriver det lige ud på referencer: det er ikke kundecases, og der er endnu ingen betalende kunder på dem. De viser, hvad huset kan bygge og holde kørende, ikke hvad andre har betalt for.

De to forskelle, der betyder mest i praksis

  1. Egne modeller eller andres. syv.ai oplyser, at huset selv bygger og driver sine modeller. Platformhuset vælger model efter opgaven og bygger systemet omkring den. Har I dansk fagsprog i store mængder, eller data der ikke må forlade landet, er en dansk model et reelt argument i sig selv.
  2. Færdigt produkt eller bygget system. syv.ai sælger navngivne produkter, I kan tage i brug. Platformhuset bygger det, der mangler, når produkterne ikke passer på arbejdsgangen. Det første er hurtigere at komme i gang med. Det andet bygges omkring den arbejdsgang, virksomheden allerede har.

Hvem passer til hvem

syv.ais tilbud retter sig mod opgaver, hvor sproget selv er kernen: dansk fagsprog, tale til tekst, tekst til tale eller juridiske dokumenter i mængde. Det samme gælder, hvis I sidder i en organisation, hvor det er et krav, at modellen er dansk eller europæisk, eller hvis I vil have jeres egne udviklere lært op i at arbejde med AI-agenter.

Platformhusets arbejde begynder et andet sted: ved sammenhængen frem for ved modellen. De samme oplysninger tastes tre steder, telefonen bliver ikke taget, tilbud regnes i hånden hver gang. Så er opgaven at bygge et system og drive det bagefter. Beskriv opgaven i Tegnestuen, så regner vi den igennem, og rammerne står på priser.

Det er også helt legitimt at bruge begge dele. En dansk model kan sagtens være motoren i et system, en anden har bygget. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret, når noget går galt en tirsdag morgen.

Sådan tjekker I det selv

  • Bed om at se, hvad huset selv driver i dag, og hvem der bliver ringet op, når det står stille.
  • Spørg, hvilken model der bruges til hvad, og hvor den kører. Svaret bør kunne skrives på to linjer.
  • Få skrevet ned, hvem der ejer kildekode og data, når samarbejdet slutter.
  • Bed om den mindste version, der giver værdi, i stedet for hele planen.
  • Tjek, om det, der står på forsiden, også står i tilbuddet.

Begge huse har offentlige sider, der siger meget om, hvordan de arbejder. Læs dem, før I booker det første møde. Flere gennemgange af det arbejde, der ligger før et AI-projekt, ligger i vidensbasen.

Kilder