AI-modellernes tilstand, august 2026

En statusrapport for danske SMV'er: hvor udbredt teknologien er, hvad reglerne kræver lige nu, hvad det koster, og hvor data må ligge.

ca. 10 min. læsningSkrevet af Platformhuset

Sammenfatning

  • Danmark er det land i EU, hvor flest virksomheder bruger kunstig intelligens. 42 procent af virksomhederne med mindst ti ansatte gjorde det i 2025, mod et EU-gennemsnit på 20 procent.
  • Væksten kommer fra de mindre virksomheder. Blandt danske virksomheder med 10 til 49 ansatte gik andelen fra 12 procent i 2023 til 37 procent i 2025.
  • AI-forordningens krav til højrisiko-systemer trådte ikke i kraft 2. august 2026, som det ellers stod i planen. De blev udskudt til december 2027 ved en ændringsforordning, der trådte i kraft fem dage før.
  • Det, der faktisk gælder nu, er forbuddene, kravet om AI-færdigheder, reglerne for de generelle modeller og, fra 2. august i år, reglerne om åbenhed. Dem rammer en almindelig SMV oftere, end den tror.
  • Prisen for en given kvalitet er faldet kraftigt og fortsætter med det, men prisen per opgave falder langsommere end prisen per token.
  • Vil I have data i EU, er billedet mere broget end forventet. Én stor modeludbyder tilbyder overhovedet ikke europæisk databehandling på sin egen platform.

Udbredelsen: Danmark ligger forrest

Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen offentliggjorde i september 2025, at 42 procent af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger kunstig intelligens. To år tidligere var tallet 15 procent. Stigningen skyldes ifølge Digitaliseringsstyrelsen især store sprogmodeller brugt til at lave eller analysere tekst, altså den mest almindelige og mindst dramatiske anvendelse, der findes.

Det interessante ligger i opdelingen efter størrelse. Blandt virksomheder med 10 til 49 ansatte steg andelen fra 12 procent i 2023 til 37 procent i 2025. Blandt de største, med mindst 250 ansatte, var den 75 procent. Forskellen mellem store og små er altså stadig markant, men den er blevet mindre, og den lukker sig fra neden.

Referencelinjen er EU-gennemsnittet på 20 procent. Den danske søjle er den, der stikker af.

Sammenligningen med resten af EU er den, der overrasker de fleste. Eurostat opgjorde i december 2025 EU-gennemsnittet til 20,0 procent. Danmark lå på 42,0 procent og dermed som nummer et, foran Finland og Sverige. Danmark havde samtidig den største fremgang fra 2024 til 2025 af alle medlemslande.

Regnet efter størrelsesklasse er billedet endnu skarpere. I EU som helhed bruger 17 procent af de små virksomheder AI. I Danmark er tallet for den samme størrelsesklasse 37 procent. En dansk SMV, der endnu ikke er begyndt, er altså ikke bagud i forhold til Europa. Den er bagud i forhold til naboen.

En vigtig begrænsning: statistikken dækker kun virksomheder med mindst ti ansatte. For de mindste findes der ikke offentliggjorte tal for 2025, og vi har ikke villet fremskrive dem.

Reglerne blev flyttet fem dage før de trådte i kraft

Her er den nyhed, der endnu ikke er nået ud til de fleste. AI-forordningen skulle efter den oprindelige plan stille krav til såkaldte højrisiko-systemer fra 2. august 2026. Det sker ikke. Ved forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026, offentliggjort 24. juli og i kraft 27. juli, blev de krav udskudt til 2. december 2027 for den ene gruppe systemer og til 2. august 2028 for den anden. Ikrafttrædelsen blev sat til tredjedagen efter offentliggørelsen, netop for at nå det før den oprindelige frist.

De tre første punkter er passeret. De to sidste blev flyttet længere ud, mens mange stadig planlagde efter den gamle plan.

Det er værd at bemærke, hvordan vi fandt ud af det. Digitaliseringsstyrelsens egne sider om AI-forordningen omtalte stadig ændringen som en politisk aftale, man afventede godkendelse af, da vi tjekkede dem 3. august 2026. Den vejledning, en dansk virksomhed naturligt ville slå op i, var altså bagud i forhold til gældende ret. Går I efter datoer, så gå til EUR-Lex eller til Kommissionens egen tidslinje.

Hvad der gælder for en dansk SMV lige nu

Udskydelsen betyder ikke, at forordningen ikke gælder. Fire ting er i kraft, og de tre af dem rammer helt almindelige virksomheder.

  • Forbuddene har været gældende siden 2. februar 2025. De rammer sjældent en SMV, men de er absolutte.
  • Kravet om AI-færdigheder har også været gældende siden februar 2025. Det handler om, at de mennesker, der bruger systemerne på virksomhedens vegne, skal have et rimeligt niveau af forståelse for dem. Der skal ikke fremvises noget bevis. Forpligtelsen ligger hos jer som arbejdsgiver.
  • Reglerne for de generelle modeller har været gældende siden 2. august 2025 og lægges på udbyderen, ikke på jer. De er alligevel nyttige, fordi de giver jer noget at spørge om.
  • Kravene om åbenhed gælder fra 2. august 2026. Kort sagt: folk skal kunne vide, at de taler med et AI-system, og AI-genereret indhold skal kunne kendes som sådan. Driver I en chat eller en telefonagent, er det den bestemmelse, der er relevant for jer i dag.

På dansk side er der en løs ende, som er værd at kende. Danmark var det første EU-land med en supplerende national AI-lov, lov nr. 467 af 14. maj 2025, men den dækker kun første fase. Den fulde ramme lå i lovforslag L 111, som blev fremsat i februar 2026 og bortfaldt ved folketingsvalget i marts. Vi har ikke kunnet finde belæg for, at det er genfremsat. Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som national koordinerende tilsynsmyndighed, og Datatilsynet fører tilsyn med udvalgte områder.

Priserne falder, men regningen behøver ikke

Faldet i pris for en given kvalitet er dokumenteret og stort. Epoch AI målte i marts 2025 på seks benchmarks, at prisen for at nå et bestemt præstationsniveau faldt et sted mellem 9 og 900 gange om året, med 50 gange som median. Stanford-universitetets AI Index opgjorde i 2025, at prisen for at forespørge en model på samme niveau som den daværende ChatGPT faldt fra 20 dollar til 0,07 dollar per million tokens fra november 2022 til oktober 2024.

Det samme mønster kan ses direkte i udbydernes prislister i dag. Hos den samme udbyder ligger der en faktor 10 til 25 mellem den mindste model og flagskibet, og batch-kørsler og genbrug af tidligere kontekst giver yderligere store afslag. For de fleste SMV-opgaver er det den mindste model, der er den rigtige.

To ting trækker den anden vej, og de bliver sjældent nævnt. Modellerne tæller deres egen tænkning med i det, I betaler for, og den fylder mere i de nye modeller end i de gamle. Og selve opdelingen af tekst i tokens er blevet ændret undervejs: Anthropic dokumenterer eksplicit, at deres nyere modeller producerer omkring 30 procent flere tokens for den samme tekst. Prisen per token er derfor et dårligere mål end prisen per opgave, og den eneste pålidelige måde at kende den er at måle på jeres egne data.

Hvor jeres data må ligge

Det her afsnit er det, der overraskede os mest, og det er samtidig det, der har størst betydning for en dansk virksomhed. Antagelsen om, at amerikanske udbydere er problematiske og europæiske er sikre, holder ikke, når man læser dokumentationen.

  • Microsoft har den klarest beskrevne løsning. Vælger man en model-udrulning af typen DataZone, behandles både forespørgsler og svar inden for EU-datagrænsen, og dokumentationen angiver hvilke lande der er med. Vælger man standardtypen, kan behandlingen ske i en hvilken som helst region.
  • Amazon åbnede sin europæiske suveræne sky i januar 2026 med første region i Tyskland, drevet af medarbejdere bosat i EU. Ved lanceringen var udvalget af sprogmodeller dér dog stærkt begrænset.
  • Google holder behandlingen i den valgte geografi, hvis man bruger de jurisdiktionelle endepunkter. Dokumentationen advarer udtrykkeligt om, at almindelige endepunkter ikke i sig selv sikrer dataresidens, og at det europæiske endepunkt ikke dækker Storbritannien og Schweiz.
  • OpenAI tilbyder europæisk dataresidens, men det skal vælges, når projektet oprettes. Et eksisterende projekt kan ikke flyttes bagefter.
  • Anthropic tilbyder ikke europæisk databehandling på sin egen platform. Dokumentationen angiver kun to muligheder, global og amerikansk. Vil man have Claude i Europa, skal det gå gennem Amazons eller Googles europæiske regioner.
  • Mistral er fransk, og det er blevet til en antagelse om, at data så bliver i EU. Selskabets egen privatlivspolitik er mere forbeholden end som så, og den oplyser desuden, at input og output bruges til at træne modeller, medmindre man aktivt fravælger det.

Pointen er ikke, at nogen af dem er uanstændige. Pointen er, at spørgsmålet ikke kan besvares ud fra, hvor selskabet har hovedkontor. Det skal besvares ud fra den konkrete indstilling, I vælger, og det skal skrives ned i aftalen. Den praktiske side af det har vi beskrevet i Datasikkerhed når AI læser jeres kundehenvendelser.

Dansk som sprog

Der findes et offentligt benchmark for dansk. Det hed ScandEval og hedder nu EuroEval, og det dækker over 30 europæiske sprog med en række opgaver, der måler mere end bare flydende sprog. Vi angiver med vilje ingen rangliste her: den skifter, og et tal fra i dag ville være forkert om en måned. Slå den op, når I skal vælge.

På den åbne side er der sket noget konkret. Danish Foundation Models udgav i juni 2026 modelfamilien Munin 1.0, bygget oven på flere åbne modeller, og vedligeholder desuden en kurateret liste over de åbne modeller, der klarer sig bedst på dansk. Til talegenkendelse peger listen blandt andet på danske finjusteringer af Whisper og på CoRal-projektets modeller. Det er relevant, hvis I af den ene eller anden grund har brug for at køre uden om de store udbydere.

Det, vi ikke kunne få bekræftet

Fire ting stod vi tilbage med uden en kilde, vi ville skrive på. Vi tager dem med, fordi et hul er en oplysning i sig selv.

  • Om den fulde danske AI-lov er genfremsat efter valget. Vi fandt intet belæg, hverken for eller imod.
  • Hvor mange af de mindste danske virksomheder, altså under ti ansatte, der bruger AI i dag. Det seneste tal, vi kunne finde, har referenceår 2023.
  • Aktuelle danske placeringer på EuroEval. Ranglisten indlæses dynamisk og kunne ikke aflæses pålideligt.
  • Om puljerne hos SMV:Digital dækker AI-projekter. Deres egen side nævner digitalisering, automatisering, robotter og cybersikkerhed, men ikke kunstig intelligens som selvstændig kategori. Flere rådgiveres beskrivelser af beløb og frister stemmer ikke med den officielle side, så vi bruger dem ikke.

Konklusion

Teknologien er holdt op med at være det, der afgør, om et projekt lykkes. Modellerne er gode nok til den slags opgaver, en dansk SMV har, de er blevet markant billigere, og der findes danske og europæiske muligheder for dem, der har brug for det. Udbredelsestallene siger det samme: 37 procent af de mindre danske virksomheder er allerede i gang, og de har ikke gjort noget, andre ikke kan gøre.

Det, der afgør udfaldet i 2026, er de tre valg, der træffes udenom teknikken. Hvor må data ligge, og har I skrevet det ned? Hvem kigger resultatet efter, og bliver det reelt gjort? Og ved I, hvad reglerne kræver af jer lige nu, i stedet for hvad de krævede i den plan, der blev lagt for to år siden?

Vi vil gerne understrege et enkelt forhold fra afsnittet om reglerne, fordi det er den slags, der koster: den officielle danske vejledningsside var ikke opdateret med gældende ret, da vi tjekkede. Hvis I baserer en beslutning på en myndighedsside, så tjek datoen på den, og tjek den mod EUR-Lex. Området flytter sig hurtigere, end vejledningerne kan følge med til.

Kilder

Læs også

Guide

Fem automatiseringer der kan bygges på under to ugers arbejde

Fem arbejdsgange, hvor byggeklodserne allerede findes, og hvor arbejdet er til at overskue. Med de faldgruber, der plejer at koste mest tid.

ca. 8 min. læsningGuide

Købe et AI-værktøj eller få bygget jeres eget?

Hvornår en licens er nok, hvornår den ikke er, og hvad I binder jer til i hvert af valgene. Med de spørgsmål, der afgør det i praksis.

ca. 6 min. læsning