Mærkningskravene gælder nu, men tilsynet er ikke på plads

Gennemsigtighedskravene i AI-forordningens artikel 50 gælder fra 2. august 2026. Vi ser på, hvilke af dem der rammer jer, og hvem der fører tilsyn i Danmark.

ca. 4 min. læsningSkrevet af Mads · Platformhuset

En række ens rektangulære kort set forfra, hvor ét af kortene har en lille ophøjet mærkat i det øverste hjørne.

Siden 2. august 2026 har AI-forordningens gennemsigtighedskrav i artikel 50 været gældende. De handler om, hvornår folk skal have at vide, at de taler med en maskine eller læser noget, en maskine har skrevet. For de fleste mindre virksomheder er kravene smallere, end overskrifterne har antydet.

Hvad artikel 50 kræver fra 2. august

Kravene deler sig efter rolle. Er I udbyder af et AI-system, har I én slags pligt. Bruger I andres system under jeres eget ansvar, er I idriftsætter og har en anden. Europa-Kommissionen skriver, at medarbejdere under en juridisk persons kontrol ikke er selvstændige idriftsættere.

Udbyderen skal indrette systemet, så folk får at vide, at de taler med et AI-system. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at pligten falder væk, når det er åbenlyst ud fra sammenhængen for en rimeligt oplyst og opmærksom person.

Idriftsætteren har tre pligter: at oplyse om følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering, at oplyse når billede, lyd eller video er en deepfake, og at oplyse når AI-genereret tekst udgives for at informere offentligheden om spørgsmål af almen interesse.

PligtHvem har denGælder fra
Oplyse at man taler med et AI-systemUdbyderen af systemet2. august 2026
Maskinlæsbar mærkning af AI-genereret outputUdbyderen af systemet2. august 2026, dog 2. december 2026 for systemer, der var på markedet før 2. august
Oplyse om deepfakes og om AI-tekst om spørgsmål af almen interesseIdriftsætteren2. august 2026

Mærkningen af indholdet er udbyderens opgave

Den tekniske mærkning i artikel 50, stk. 2, ligger hos udbyderen af AI-systemet, fremgår det af Europa-Kommissionens spørgsmål og svar. Det er altså leverandøren af værktøjet, der skal sørge for, at output kan spores som kunstigt genereret, ikke jer, der bruger det.

To flade plader lagt oven på hinanden, hvor den nederste har et fint gentaget gittermønster præget i overfladen, og den øverste er glat.
Den maskinlæsbare mærkning ligger i laget under det, læseren ser.

Kommissionen offentliggjorde 20. juli 2026 de endelige retningslinjer til artikel 50. Dertil findes en frivillig adfærdskodeks om gennemsigtighed i AI-genereret indhold, som udbydere og idriftsættere kan bruge til at vise, at mærkningskravene er opfyldt.

Systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, skal først opfylde kravet om maskinlæsbar mærkning fra 2. december 2026. Det gælder mange af de værktøjer, danske virksomheder bruger i forvejen.

Almindelig markedsføringstekst falder ikke ind under pligten i stk. 4, oplyser Kommissionen. Kriteriet er tekst om spørgsmål af almen interesse, og tekst er undtaget, når et menneske har haft reel redaktionel kontrol og ansvar. Stavekontrol alene er ikke nok.

Tilsynet med kravene er endnu ikke afklaret

Digitaliseringsstyrelsen er nationalt koordinerende tilsynsmyndighed og centralt kontaktpunkt. Datatilsynet og Domstolsstyrelsen fører tilsyn med dele af de forbudte former for AI-praksis. Om højrisikosystemer og gennemsigtighedsforpligtelserne skriver styrelsen, at det endnu er uafklaret, hvem der fører tilsyn på nationalt plan.

Fire lige høje sokler på række, hvor de tre bærer hver sin terning, mens den sidste sokkel står tom.
Gennemsigtighedskravene har endnu ingen udpeget dansk tilsynsmyndighed.

Lovforslaget, der skulle sætte rammen, blev ikke vedtaget. L 111 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen står som bortfaldet i Folketingstidende. Valget blev ifølge lex.dk udskrevet 26. februar 2026 og holdt 24. marts, og en ny regering blev dannet 3. juni.

Datatilsynet blev udpeget 2. august 2025 til at føre tilsyn med to af de forbudte former for AI-praksis. Tilsynet oplyser, at retten til at klage og pligten til at indberette alvorlige hændelser først trådte i kraft 2. august 2026.

Kravene gælder uanset hvad. Det, der mangler i Danmark, er en udpeget myndighed til at føre tilsyn med dem. To spørgsmål kan I besvare uden at vente: taler nogen af jeres AI-værktøjer direkte med kunder, og udgiver I AI-skrevet tekst, som intet menneske har taget ansvar for.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi mærke tekst, vi har skrevet med et AI-værktøj?

AI-genereret tekst skal efter artikel 50, stk. 4, kun oplyses, når den udgives for at informere offentligheden om spørgsmål af almen interesse, og teksten er undtaget, når et menneske har haft redaktionel kontrol og ansvar for indholdet. Almindelig markedsføringstekst er ifølge Europa-Kommissionen ikke omfattet.

Skal vores chatbot fortælle kunderne, at den er en AI?

En chatbot skal efter artikel 50 være indrettet, så folk får at vide, at de taler med et AI-system, og pligten ligger hos udbyderen af systemet. Digitaliseringsstyrelsen skriver, at oplysningen kan undlades, når det er åbenlyst ud fra sammenhængen.

Hvem fører tilsyn med gennemsigtighedskravene i Danmark?

Digitaliseringsstyrelsen skriver, at det endnu er uafklaret, hvem der på nationalt plan skal føre tilsyn med gennemsigtighedsforpligtelserne og med højrisikosystemerne. Styrelsen er selv nationalt koordinerende tilsynsmyndighed og centralt kontaktpunkt for AI-forordningen.

Kan vi vente med at gøre noget, når tilsynet ikke er på plads?

Gennemsigtighedskravene i artikel 50 har været gældende siden 2. august 2026, uanset at det danske tilsyn med dem endnu ikke er afklaret. Det lovforslag, der skulle udpege myndighederne, står som bortfaldet i Folketingstidende.

Hvornår gælder mærkningskravet for de værktøjer, vi allerede bruger?

AI-systemer, der var på markedet før 2. august 2026, skal først opfylde kravet om maskinlæsbar mærkning fra 2. december 2026, oplyser Europa-Kommissionen. Pligten ligger hos udbyderen af systemet, ikke hos den virksomhed, der bruger det.

Kilder