Fra regneark til et rigtigt system

Hvornår et regneark er blevet for dyrt at beholde, hvad et system skal kunne i stedet, og hvordan I får sat pris på opgaven uden at gætte.

ca. 3 min. læsningSkrevet af Mads · Platformhuset

Regnearket har fortjent sit ry. Det er hurtigt, det koster ingenting ekstra, og enhver kan lave det om uden at spørge nogen. Derfor er det også næsten altid dér, en arbejdsgang starter, og derfor er det tit dér, den bliver i mange år.

Spørgsmålet er ikke, om regnearket er godt nok. Det er, hvornår det holder op med at være det.

De fem tegn på, at arket er vokset fra sig selv

  1. Der findes flere versioner af sandheden. Nogen har en kopi på skrivebordet, og en anden har rettet i den delte.
  2. Kun én person tør røre det. Formlerne er blevet en færdighed frem for en dokumentation.
  3. I kan ikke se, hvem der har ændret hvad. Der er ingen historik, og fejlen bliver opdaget uger senere.
  4. Rettigheder er blevet et problem. Alle kan se alt, også det, der kun angår nogle få.
  5. Det tager tid at få tal ud. Hver rapport er et manuelt arbejde, der laves forfra hver gang.

Læg mærke til, at ingen af de fem handler om størrelse. De tekniske grænser er sjældent problemet: et Excel-regneark kan ifølge Microsofts egen specifikation indeholde 1.048.576 rækker gange 16.384 kolonner. De fleste arbejdsgange knækker længe før dét, og de knækker på samarbejdet, ikke på pladsen.

Beslutningen er sjældent teknisk. Den handler om, hvor mange der skal kunne arbejde i det samme.

Hvad et system skal kunne, som arket ikke kan

  • Én kilde til sandheden. Alle kigger på det samme, og der er ikke en kopi i omløb.
  • Rettigheder. Den, der skal se lidt, ser lidt. Den, der skal rette alt, retter alt.
  • Historik. Hvem ændrede hvad, hvornår, og hvad stod der før.
  • Validering ved indtastningen. Et datofelt tager en dato. Et beløb tager et tal. Fejlen fanges, hvor den laves.
  • Rapporter, der laver sig selv. Det tal, I trækker manuelt hver måned, skal kunne hentes uden arbejde.

Bemærk, at ingen af de fem punkter er ”AI”. De er almindeligt håndværk, og de er som regel dét, der giver den største lettelse i hverdagen.

Sådan starter I uden at bygge det hele

Tag den ene arbejdsgang, der gør mest ondt, og flyt den. Ikke hele regnearket. Er det bestillinger, så flyt bestillinger. Er det timeregistrering, så flyt timeregistrering. Resten kan blive i arket, indtil den næste tur kommer.

Det giver tre fordele: I ser hurtigt, om løsningen passer til jeres måde at arbejde på, I kan stoppe uden at have kastet et helt budget efter det, og de medarbejdere, der skal bruge det, når at vænne sig til ét skift ad gangen.

Regn samtidig med, at en del af arbejdet er at rydde op i de data, I allerede har. Sammenlagte celler, datoer skrevet på fire måder og kolonner med to slags oplysninger i skal ryddes op, før de kan flyttes. Det arbejde er ikke spildt, og det er som regel undervurderet. Gennemgangen af forarbejdet med data ligger i vidensbasen.

Hvad det kommer til at koste

Prisen på sådan et projekt afhænger af fire ting, og I kan selv vurdere dem, før I taler med nogen: hvor mange arbejdsgange der skal flyttes, hvor mange systemer det nye skal spille sammen med, hvor rodede de eksisterende data er, og hvor mange forskellige slags brugere der skal have hver deres adgang.

De fire punkter er også dem, et estimat bliver regnet på. Vil I have jeres opgave regnet igennem, kan I beskrive den i Tegnestuen, og de typiske rammer står på priser. Et estimat er vejledende og ikke et tilbud: der er først en aftale, når I har accepteret et skriftligt tilbud.

Overvejer I samtidig, om et færdigt værktøj kunne klare opgaven, ligger den afvejning som sin egen artikel i vidensbasen.

Kilder