Hvad kan AI faktisk gøre for en lille dansk virksomhed?

En gennemgang af hvad kunstig intelligens er god til i en virksomhed med få ansatte, hvad den stadig er dårlig til, og hvordan I selv vurderer en idé.

ca. 4 min. læsningSkrevet af Platformhuset

Der bliver skrevet meget om, hvad kunstig intelligens kan. Det meste er skrevet af nogen, der gerne vil sælge noget. Det gælder også denne tekst, så læs den med det i baghovedet. Til gengæld holder vi os til det, vi selv har set virke og ikke virke i drift.

Det AI er god til i en lille virksomhed

Sproget er dér, teknologien er nået længst. Alt hvad der handler om at læse, sortere, opsummere og skrive tekst, kan en sprogmodel i dag klare på et niveau, der holder i daglig drift. Det dækker en overraskende stor del af det arbejde, der ligger og fylder, når man er få mennesker.

  • Indgående henvendelser: mails og formularer bliver læst, kategoriseret og forsynet med et udkast til svar, som et menneske godkender.
  • Referater: en optagelse fra et møde eller et kundebesøg bliver til et notat med aftaler og næste skridt.
  • Dokumenter: tilbud, arbejdssedler og fakturaer bliver læst, og felterne lægges over i det system, de hører hjemme i.
  • Telefonen: et opkald kan besvares, kunden kan blive hørt, og der kan sendes et resumé videre bagefter. Vi driver selv en platform, der gør netop det, så vi kender både hvor godt det virker og hvor det stadig knirker.

Fællestrækket er, at opgaven gentager sig, er kedelig og kan kontrolleres bagefter. Det er dér, gevinsten ligger. Ikke i de opgaver, hvor I selv er i tvivl om, hvad det rigtige svar er.

Det AI stadig er dårlig til

En sprogmodel har ingen fornemmelse for, hvornår den er på tynd is. Den svarer med samme rolige overbevisning, uanset om den ved besked eller gætter. Derfor holder den ikke til opgaver, hvor en fejl er dyr og ikke bliver opdaget.

  • Regnestykker der skal være rigtige. Lad et system regne, og lad modellen forklare resultatet.
  • Vurderinger med juridiske eller økonomiske konsekvenser. Et udkast, ja. En afgørelse, nej.
  • Alt hvor virksomheden har en holdning, som ingen har skrevet ned. Modellen kan ikke gætte jeres tone, jeres kulance eller jeres grænser.

Der er også en praktisk grænse, der bliver overset. Findes en viden kun i hovedet på ejeren, kan ingen model bruge den. Det er ikke et teknisk problem, det er et dokumentationsproblem, og det skal løses først. Vi har skrevet om den del i Sådan forbereder I jeres data før et AI-projekt.

Sådan vurderer I selv en idé

Før nogen taler om teknologi, kan I komme langt med fire spørgsmål til den arbejdsgang, I overvejer at lægge om.

  1. Hvor tit sker opgaven? Noget, der sker hver dag, er interessant. Noget, der sker fire gange om året, er det sjældent.
  2. Hvor lang tid tager den? Skriv minutterne ned i en uge, før I regner på noget som helst.
  3. Bliver en fejl opdaget? Hvis et forkert svar ville glide igennem ubemærket, mangler opgaven et kontroltrin, før den kan automatiseres.
  4. Findes data et sted, en maskine kan læse? Er svaret en fysisk mappe eller et hoved, er det dér, projektet i virkeligheden starter.

Spørgsmålene sorterer en del idéer fra, og det er meningen. En idé, der falder på det tredje spørgsmål, er ikke en dårlig idé. Den mangler bare et sted, hvor et menneske kigger med.

Hvad det kræver af jer

Den tungeste post i et lille AI-projekt er sjældent teknologien. Det er beslutningerne: hvad skal systemet gøre, når det er i tvivl, hvem kigger det efter, og hvornår er et svar godt nok? Dem kan en leverandør ikke tage for jer, og de koster tid hos den, der kender arbejdsgangen bedst. Det er som regel den travleste person i huset.

Regn også med, at den første version ikke bliver den rigtige. Sådan er det med software i det hele taget, og lidt mere med AI, fordi resultatet er svært at forestille sig, før man ser det på sine egne data. Planlæg efter at rette til, i stedet for at ramme plet i første forsøg.

Hvornår man skal lade være

Nogle gange er det rigtige svar, at problemet ikke er et AI-problem. Er der rod i en arbejdsgang, bliver rodet bare hurtigere af at blive automatiseret. Er opgaven sjælden og kræver eftertanke hver gang, er et menneske både billigere og bedre. Og skal løsningen bruges af folk, der ikke har bedt om den, dør den uanset hvor god teknikken er.