Indsigt · ca. 7 min. læsning
Fra 12. januar 2027 må udbydere af databehandlingstjenester ikke tage skiftegebyr
Dataforordningen sætter en slutdato for skiftegebyrer på cloudtjenester, og tilsynet med kravet om AI-kompetencer er begyndt. Hvad de to ting betyder for jeres aftaler.

Kører jeres AI-værktøj oven på en cloudtjeneste, I ikke selv driver, er der to datoer, der er værd at kende. Dataforordningen fandt anvendelse den 12. september 2025, skriver Digitaliseringsstyrelsen i sin FAQ om dataforordningen, og den dato, der handler direkte om, hvad et skifte koster jer, ligger stadig forude i januar 2027.
Skiftegebyret har fået en slutdato
Et skiftegebyr er ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ et gebyr, som en udbyder af databehandlingstjenester kan pålægge en kunde, når kunden skifter til en anden udbyders system eller til lokal IKT-infrastruktur. Gebyrer for den udgående dataoverførsel er blandt de gebyrer, der tæller med. Frem til 12. januar 2027 må udbydere ifølge samme FAQ opkræve nedsatte skiftegebyrer, som ikke må overstige de omkostninger, udbyderen afholder, og som er direkte forbundet med den pågældende skifteproces. Fra den 12. januar 2027 må udbydere af databehandlingstjenester ikke længere pålægge kunder skiftegebyrer, skriver styrelsen.
Den skelnen er den vigtigste i hele afsnittet, for ikke alt på fakturaen er et skiftegebyr. Standardtjenestegebyrer, sanktioner for førtidig opsigelse og gebyrer for levering af supplerende tjenester udgør ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ ikke skiftegebyrer. Står der i jeres aftale en sanktion for at opsige før tid, er den altså ikke omfattet af datoen i januar 2027. Det samme gælder abonnementet og betalingen for de ekstra ydelser, I har købt til.

Er jeres tjeneste overhovedet omfattet?
Reglerne gælder databehandlingstjenester. En digital tjeneste er ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ en databehandlingstjeneste, hvis den leveres til en kunde og muliggør alment tilgængelig netværksadgang efter behov til en fælles pulje af konfigurerbare, skalerbare og elastiske databehandlingsressourcer, der kan tilvejebringes hurtigt og med minimal administrativ indsats, så kunden nemt kan skalere kapaciteten, efter kundeforholdet er etableret. Styrelsen nævner IaaS, PaaS og SaaS som typiske eksempler. Om jeres mail, jeres filer og jeres fagsystem falder ind under definitionen, afhænger af den enkelte tjeneste, og det kan I kun afklare ved at se på aftalen og spørge leverandøren.
Der er særlige tilfælde, hvor en tjeneste kan være undtaget, blandt andet hvis den er tilpasset en enkelt kundes behov og ikke tilbydes i stor kommerciel målestok. Det er i første omgang op til udbyderen af tjenesten at vurdere, om den er omfattet af definitionen, og styrelsen skriver, at det kan være en god idé at dokumentere den vurdering til eventuel senere brug. Har I et system bygget alene til jer, er svaret altså ikke givet på forhånd, og det er leverandøren, I skal stille spørgsmålet til.
Én afgrænsning skal med. Digitaliseringsstyrelsens FAQ svarer ja til, at kun data genereret efter den 12. september 2025 er omfattet, men det svar står under spørgsmålene om forbundne produkter og relaterede tjenester og handler om data, brugeren har genereret via et forbundet produkt eller en relateret tjeneste. Vi overfører ikke det svar til cloudtjenester og konkluderer derfor ikke noget om, hvordan ældre data hos jeres cloudleverandør er stillet. Det spørgsmål hører hjemme hos leverandøren og eventuelt hos en juridisk rådgiver.
Databehandleraftalen ligger ved siden af
Behandler leverandøren personoplysninger for jer, gælder databeskyttelsesforordningen ved siden af dataforordningen. Datatilsynet skriver, at en databehandlers behandling efter artikel 28, stk. 3, skal være reguleret af en kontrakt eller et andet retligt dokument, der er bindende for databehandleren med hensyn til den dataansvarlige. Når I skal indgå en sådan aftale, kan I ifølge Datatilsynet både tage udgangspunkt i den danske skabelon og i de europæiske standardkontraktbestemmelser. Begge dele er gyldige, men der kan være fordele afhængigt af situationen, skriver tilsynet.
Datatilsynets egen skabelon fik i december 2019 karakter af standardkontraktbestemmelser efter artikel 28, stk. 8, og det betyder ifølge tilsynet, at det for eksempel ikke efterprøver disse bestemmelser nærmere i forbindelse med et tilsynsbesøg. EU-Kommissionen offentliggjorde den 4. juni 2021 et sæt standardkontraktbestemmelser mellem dataansvarlige og databehandlere efter artikel 28, stk. 7, som ifølge Datatilsynet har samme karakter som tilsynets skabelon.
Kravet om AI-kompetencer bliver håndhævet
Artikel 4 i AI-forordningen om AI-kompetencer fandt ifølge Europa-Kommissionen anvendelse den 2. februar 2025 og blev senere ændret via Digital Omnibus on AI, der trådte i kraft i midten af juli 2026. Kravet gælder fortsat udbydere og idriftsættere af AI-systemer, som skal tage foranstaltninger til at understøtte AI-kompetencer hos deres personale og andre, der arbejder med systemerne på deres vegne. Efter ændringen er der ikke fastsat et bestemt eller tilstrækkeligt niveau, skriver Kommissionen.

Tilsyn med og håndhævelse af artikel 4 ligger ifølge Kommissionen hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder, som begyndte at føre tilsyn og håndhæve reglerne den 2. august 2026. Kommissionen og medlemsstaterne skal fortsat støtte udbydernes og idriftsætternes indsats, blandt andet ved at offentliggøre praktiske eksempler, og særligt når der er tale om SMV'er.
| Dato | Hvad der ændrer sig | Hvem det retter sig mod |
|---|---|---|
| 12. september 2025 | Dataforordningen fandt anvendelse, jf. Digitaliseringsstyrelsens FAQ | Virksomheder omfattet af forordningen |
| 2. august 2026 | Tilsyn og håndhævelse af AI-forordningens artikel 4 begyndte, ifølge Europa-Kommissionen | Nationale markedsovervågningsmyndigheder over for udbydere og idriftsættere |
| 12. januar 2027 | Skiftegebyrer må ikke længere pålægges kunder, jf. Digitaliseringsstyrelsens FAQ | Udbydere af databehandlingstjenester |
Sådan kan I gribe det an
Vores anbefaling er at begynde med den ene tjeneste, hvor mest af jeres arbejde ligger. Find aftalen frem og noter fire ting fra afsnittet om ophør: hvilke data I får med ud, i hvilket format, hvor langt varslet er, og hvad et udtræk koster jer i dag. Bed derefter leverandøren om skriftligt at oplyse, hvilke af de beløb, I betaler ved et ophør, der er skiftegebyrer, og hvilke der er standardtjenestegebyrer, sanktion for førtidig opsigelse eller betaling for supplerende tjenester. Det er den opdeling, datoen den 12. januar 2027 hænger på, jf. Digitaliseringsstyrelsens FAQ.
Bed dernæst om et prøveudtræk af jeres egne data, så I kan se formatet, mens I stadig har tid til at forholde jer til det. Skriv til sidst ned, hvem hos jer der bruger AI i det daglige, til hvad, og hvad de har fået af oplæring. De tre noter er nok til at stille både leverandøren og jer selv konkrete spørgsmål. Skal kortlægningen af, hvordan systemerne hænger sammen, gøres grundigt, bygger vi den slags integrationer oven på de systemer, I allerede bruger (integration).
Ofte stillede spørgsmål
Må vores cloudleverandør stadig tage betaling, når vi skifter væk?
Frem til 12. januar 2027 må udbydere af databehandlingstjenester ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ opkræve nedsatte skiftegebyrer, som ikke må overstige udbyderens omkostninger direkte forbundet med den pågældende skifteproces, og fra den dato må de ikke længere pålægge kunder skiftegebyrer.
Er en sanktion for at opsige før tid det samme som et skiftegebyr?
Sanktioner for førtidig opsigelse udgør ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ ikke skiftegebyrer, og det samme gælder standardtjenestegebyrer og gebyrer for levering af supplerende tjenester. De er derfor ikke omfattet af reglerne om nedsatte skiftegebyrer eller af, at skiftegebyrer ikke længere må pålægges fra 12. januar 2027.
Gælder reglerne om skiftegebyrer også vores SaaS-system?
Reglerne om databehandlingstjenester dækker ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ typiske cloudmodeller som IaaS, PaaS og SaaS, og det er i første omgang op til udbyderen af den enkelte tjeneste at vurdere, om den falder ind under definitionen. Styrelsen skriver, at det kan være en god idé at dokumentere den vurdering til eventuel senere brug.
Gælder kravet om AI-kompetencer også en virksomhed med ti ansatte?
Kravet om AI-kompetencer i AI-forordningens artikel 4 gælder ifølge Europa-Kommissionen udbydere og idriftsættere af AI-systemer, og efter ændringen i Digital Omnibus on AI er der ikke fastsat et bestemt eller tilstrækkeligt niveau. Kommissionen og medlemsstaterne skal støtte udbydernes og idriftsætternes indsats, særligt når der er tale om SMV'er.
Skal vi bruge Datatilsynets danske skabelon til databehandleraftalen?
Til en databehandleraftale kan man ifølge Datatilsynet både tage udgangspunkt i den danske skabelon og i de europæiske standardkontraktbestemmelser, idet begge dele er gyldige. Tilsynet efterprøver for eksempel ikke sine egne standardkontraktbestemmelser nærmere i forbindelse med et tilsynsbesøg.
Kilder
- Digitaliseringsstyrelsen: FAQ om dataforordningen (åbner i ny fane), om skiftegebyrer og datoen 12. januar 2027, om hvad der ikke er skiftegebyrer, og om definitionen af databehandlingstjenester.
- Datatilsynet: Databehandleraftale: skal jeg bruge dansk skabelon eller EU-standardkontraktbestemmelser? (åbner i ny fane), om artikel 28 og de to sæt standardkontraktbestemmelser.
- Europa-Kommissionen: AI talent, skills and literacy (åbner i ny fane), om artikel 4, ændringen i Digital Omnibus on AI, håndhævelse fra 2. august 2026 og støtte til SMV'er.

